• 920_270-hassel
  • 920_270-blandet_val
  • 920_270-plantage
  • 920_270-blandet
  • 920_270-kvinde
  • Coconut c
  • 920_270-æbler
  • 920_270-egern
  • 920_270-hassel

Sundhed – Nødder

Indtil for nylig har de fleste ment at nødder feder. Men det er forkert, for nødder fylder, men feder ikke! At de indeholder meget fedt er ikke det samme som at de feder. Selvom nødder i gennemsnit indeholder dobbelt så meget fedt som animalske produkter, er der dog en væsentlig forskel på typerne af fedt. Nødder er selvfølgelig sundest i deres naturlige udgave, så hold igen med nødder, der er saltede og olieristede, honningristede, glaserede eller på anden måde forarbejdede.

Der er flere måder nødder er sunde på:

Protein – Nødder har et tårnhøjt indhold af protein, faktisk indeholder de ofte mere protein end de såkaldte proteinbomber som fisk, fjerkræ og rødt kød.

Kulhydrater – Nødder indeholder langsomt optagelige kulhydrater hvilket stabiliserer blodsukkeret og giver energi på længere sigt.

Fedt – Indholdet af umættede- og enkeltumættede fedtsyrer er unikt for nødder. Det hævdes ofte at nødder feder, men forskning har vist at et begrænset indtag af nødder (mindst 210 gr. om ugen) faktisk er særdeles gavnligt I forhold til at iværksætte og vedligeholde et varigt vægttab.

Husk at fødevarestyrelsen påpeger at nødder har en beskyttende effekt på udviklingen af især hjerte-kar-sygdomme hvis de indtages i moderate mængder (op til 30 g. om dagen).

Forarbejdede nødder:

Olieristede: Øger fedtindholdet med 15-20 pct., mens vitamin- og mineralindholdet stort set er upåvirket.

Saltede: Saltningen øger saltindholdet fra næsten ingenting til omkring 1 gram pr. 100 gram saltede nødder, svarende til ca. 20 pct. af det maksimale daglige indtag.

Honningristede: Øger frem for alt sukkerindholdet.

Chokoladeovertrukne: Hér kommer så de usunde fedtstoffer og sukker ind I billedet. Det koster en del på sundhedskontoen.

 

Klik på linket til venstre for at læse mere om de sundhedsgavnlige virkninger ved de forskellige nødder!